Catégories
Actualités Sports

DET MENTALT SUNDE TALENTUDVIKLINGSMILJØ – BadmintonBladet

Af Kristoffer Henriksen, Carsten Hvid Larsen et Andreas Küttel.
LET ́S – Apprentissage et talent dans le sport, Syddansk Universitet.

•••••••••••••••••••••••••••••••

Mental sundhed er ikke alene et individuelt anliggende. Talentudviklingsmiljøer kan opbygge eller nedbryde unge menneskers mental sundhed. Her kommer et bud på hvad, der skal til for at opbygge et mentalt sundt miljø.
Man kommer ikke sovende til succes og alle møder modgang. Enig, men skulle vi ikke lade være med at bruge klicheerne som en undskyldning for at dyrke en usund tilgang til arbejdet med de unge?

Sport og talentudvikling har et kæmpe potentiale i de unges liv. I sporten kan de unge teste deres ambitioner, lære at arbejde sammen, udvikle kreativitet og meget mere. Hvis sport bliver tilrettelagt ordentligt, vel chez mærke.

Den seneste tid har der været stort fokus på det, man har kaldt bagsiden af ​​medaljen. Med rette. Vi har set eksempler på, chez man har tilladt kulturer at opstå, hvor atleters mentale sundhed har været sut til side i jagten på medaljer.

De unge mennesker i talentudviklingsmiljøer får bragt deres mentale sundhed bliver i fare når:

• de bliver mødt af 50 timers ”arbejdsuger”,

• de bliver udskammet, mobbet og hånet,

• de bliver mødt af overdreven og offentlig vægtkontrol,

• de bliver presset til at specialisere sig alt for tidligt og træne ensidigt, og

• de presses til at træne på trods af skader, og til at gennemgå hårde træningsperioder uden nok genopladning.

Intet antal medaljer kan retfærdiggøre den slags praksis.

Heldigvis færdes vi i mange talent- og elitemiljøer, hvor vi ser unge mennesker tage ansvar og udvikle sig personligt, hvor vi ser trivsel, og hvor store ambitioner går hånd i hånd med fællesskab og videndeling.

https://badmintonbladet.dk/ "class =" wp-image-185424 "srcset =" https://badmintonbladet.dk/wp-content/uploads/2020/08/A444C30B-AEF1-4AA7-AA63-00278BD07B16-637x1024 .jpeg 637w, https://badmintonbladet.dk/wp-content/uploads/2020/08/A444C30B-AEF1-4AA7-AA63-00278BD07B16-187x300.jpeg 187w, https://badmintonbladet.dk/wp-content/uploads /2020/08/A444C30B-AEF1-4AA7-AA63-00278BD07B16-768x1235.jpeg 768w, https://badmintonbladet.dk/wp-content/uploads/2020/08/A444C30B-AEF1-4AA7-AA63-00278BDx07B16. jpeg 600w, https://badmintonbladet.dk/wp-content/uploads/2020/08/A444C30B-AEF1-4AA7-AA63-00278BD07B16.jpeg 1242w "tailles =" (largeur max: 637px) 100vw, 637px "/></figure>
<p>Pour nyligt har vi fra LET`S organiseret en international tænketank støttet af Team Danmark, hvor repræsentanter fra verdens store sportspsykologiske sammenslutninger diskuterede atleters mentale sundhed.</p>
<p>Konklusionerne fra de tre intensive dage nedfældet i et konsensus statement (se link nedenfor) med seks centrale budskaber. Et af disse budskaber er, at vi ikke alene skal kigge på individer og snakke om belastning, coping og robusthed. Sportsmiljøerne kan comprøtte eller true den enkelte atlets mentale sundhed. Derfor må og skal forskere underøge hvad der kendetegner miljøer, hvori de unge mennesker både opnår resultater og opbygger den stærke mentale sundhed, der skal være en ressource over en lang karriere. </p>
<p>Og derfor må og skal miljøer (klubber, interdit m.fl.) kigge på både resultater og mental sundhed når de evaluerer deres talent- og elitemiljøer.</p>
<p>Forskningen har endnu ikke kigget direkte på kendetegn ved miljøer, der comprøtter mental sundhed. Ikke desto mindre tør vi godt – som forskere i talentudvikling og sportspsykologiske konsulenter i flere sportsgrene – give et første bud på, hvad vi leder efter.</p>
<p>•••••••••••••••••••••••••••••••</p>
<p><strong>MENTALT SUNDE TALENT – OG ELITEMILJØER</strong> euh (som minimum) kendetegnet ved:</p>
<p><strong>• INDSATSER INTEGREREDE</strong>. Chez den unge bliver mødt med samme tenant fra trænere, skole, forældre m.fl.</p>
<p><strong>• PASSENDE SAMLET BELASTNING.</strong> Chez nogen påtager sig chez holde overblik og sikre, chez den samlede belastning fra skole, sport, transport og de sociale fællesskaber er passende. Når unge eksempelvis skifter fra folkeskole til gymnasium møder de større studiekrav og skal bruge energi på at få en god start i en ny og vigtig social sammenhæng. Et par måneder med markant reduceret træningsmængde gør underværker for den langsigtede motivation og trivsel.</p>
<p><strong>• TYDELIGE VÆRDIER.</strong> À miljøet arbejder ud fra tydelige værdier og à både budskaber og praksis baserer sig på de værdier.</p>
<p><strong>• TÅLMODIGHED.</strong> At man lader de unge prøve sig af i flere sportsgrene, lader dem fejle, lader dem miste lysten og komme igen. «Det er nu eller aldrig» diskursen hører ikke hjemme overfor børn.</p>
<p><strong>• RUMMELIGHED OG FOKUS PÅ PERSONLIG UDVIKLING.</strong> At det unge menneske kan føle sig mødt og accepteret med hele sin identitet (inklusiv etnicitet, religion, seksualitet, interesser mm.). Det betyder også, at man stræber efter at lade de unge mennesker tage ansvar, tænke med og bidrage – og ikke bare ser dem som dej, der skal formes.</p>
<p><strong>• ESSAI DE PSYKOLOGISQUE</strong>. Chez atleterne føler sig sikre på hinanden, chez de tør begå fejl, tør sige til og fra, og tør være kreative – uden at være bange for konsekvenser.</p>
<p><strong>• BLIK POUR MENTAL SUNDHED</strong>. At alle tager medansvar og siger fra hvis de er vidne til praksisser, der er usunde. Chez l'homme monitorerer de unges mental sundhed og har mulighed for at iværksætte hjælp ved behov.</p>
<p><strong>• MODGANG MØDT MED STØTTE OG EMPATI</strong>. Vi skal ikke feje foran de unge og fjerne al modgang. Hommes modgang i sig selv gør ikke stærk. Modgang styrker når den følges af støtte, opmuntring og en snak om konkrete strategier til at håndtere den.</p>
<p>Disse kendetegn er som sagt et første bud. </p>
<p>Lad os forske simple i det så vi kan udvikle stærke stratège baseret på nyeste viden. Hommes lad os endelig ikke vente på forskningsrapporter. Vi har en etisk forpligtelse overfor den ungdomssport, vi alle sammen elsker, til at smøge ærmerne op og tage fat. Klar parat commence.</p>
<p>•••••••••••••••••••••••••••••••</p>
<p><strong>VIDERE LÆSNING:</strong><br /><em>Henriksen, K., Schinke, R., Moesch, K., McCann, S., Parham, W. D., Larsen, C. H. et Terry, P. (2019). Déclaration de consensus sur l'amélioration de la santé mentale des athlètes de haut niveau. Journal international de psychologie du sport et de l'exercice, 1–8. https://doi.org/10.1080/1612197X.2019.1570473<br />MacIntyre, T. E., Jones, M., Brewer, B. W., Van Raalte, J., O’Shea, D., et McCarthy, P. J. (2017). Défis de santé mentale dans le sport d'élite: équilibrer les risques et les récompenses. Frontiers in Psychology, 8, 1892. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2017.01892<br />Uphill, M., Sly, D. et Swain, J. (2016). De la santé mentale à la richesse mentale chez les athlètes: regarder en arrière et aller de l'avant. Frontiers in Psychology, 7, 935. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2016.00935</em></p>
<p>Hvis du er interesseret i nyeste forskning om talentudvikling i Danmark eller generelt mere fra forskningsenheden LET ́S: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/iob_idraet_og_biomekanik/forskning/forskningse + talent + nheder / learning sport</p>
</p></div>

		</div><!-- .entry-content -->

	</div><!-- .post-inner -->

	<div class=

Laisser un commentaire

Votre adresse de messagerie ne sera pas publiée. Les champs obligatoires sont indiqués avec *